Rækkefølge ved renovering af lejlighed – derfor skal gulvet slibes før maling

Skal du renovere dit hus eller lejlighed?

Planlægger du en renovering af lejlighed eller en større renovering af huset? er planlægningen af dine håndværkere afgørende for det endelige finish. Hvad end du står overfor en klassisk lejlighedsrenovering i hovedstaden eller en omfattende renovering af hus i Nordsjælland, opstår det samme klassiske tvivlsspørgsmål hurtigt: “Skal man slibe gulv eller male først?”

Hos Ideefix anbefaler vi altid, at gulvafslibning og overfladebehandling udføres, inden vægge, lofter og fodpaneler males færdigt. Det sikrer det flotteste resultat og mindsker risikoen for genmaling og ekstraarbejde.

Skal man slibe gulv eller male først ved renovering af bolig?

Når man renoverer, gælder det om at tænke i den mest skånsomme rækkefølge for materialerne. At lade gulvsliberen rykke ind før maleren er en god ide. Hos Ideefix har vi her 3 gode grunde til hvorfor du skal slibe dine gulve som det første i dit renoveringsprojekt.

1. Gulvafslibning skaber støv – også med moderne maskiner

Selvom professionelle gulvslibemaskiner har effektive støvsystemer, kan man aldrig fjerne alt støv under en gulvafslibning. Der vil altid være en mindre mængde fint slibestøv i rummet. Hvis vægge, lofter eller fodpaneler allerede er nymalede, kan støvet let sætte sig på overfladerne og give et mindre flot resultat på de nymalede vægge.
Gulvafslibning efter maling kan medføre:

  • Matte områder på malede overflader
  • Ujævn struktur i den tørrende maling
  • Ekstra rengøring og eventuelt behov for genmaling

Ved at afslibe og behandle gulvet først kan malerarbejdet afsluttes på rene overflader og give et mere ensartet og professionelt resultat.

2. Beskyt vægge og fodpaneler mod skader

Under en gulvafslibning arbejder maskiner og værktøj tæt på vægge og fodpaneler. Selvom arbejdet udføres professionelt og med stor omhu, kan der opstå små mærker, ridser eller behov for tilpasninger langs kanterne.

Derfor er det en fordel at udføre gulvarbejdet, inden:

  • Fodpaneler males
  • Nye fodpaneler monteres
  • Vægge og lofter males færdigt

Når gulvet er færdigbehandlet først, kan fodpaneler monteres og males med skarpe afslutninger og et flottere slutresultat.

3. Det giver et mere harmonisk samlet udtryk

Et nyslebet og behandlet trægulv kan ændre hele rummets udtryk. Gulv er et naturmateriale, og derfor vil træets struktur, åretegning og naturlige farvenuancer altid variere. Selv med samme behandling kan resultatet opleves forskelligt fra gulv til gulv.

Maling fungerer anderledes, da farverne er baseret på faste farvekoder, som gør det lettere at ramme et forventet resultat. Derfor er det en fordel at færdiggøre gulvet først, så vægfarver, lofter og træværk kan vælges ud fra gulvets faktiske udseende og farve tone.

Når gulvet er slebet først, bliver det lettere at vælge den rigtige farve til:

  • Vægge
  • Lofter
  • Fodpaneler
  • Stuk og øvrigt træværk

På den måde opnår man et mere harmonisk og gennemført renoveringsprojekt, hvor alle elementer passer sammen.

Den rigtige rækkefølge ved renovering af lejlighed og hus

Med mere end 20 års erfaring med gulvafslibning og maling ved vi om nogen hvad den rigtige rækkefølge er når det kommer til renovering. For at sikre et flot og holdbart resultat anbefaler vi følgende arbejdsgang:

  1. Nedrivning og grovrengøring: Fjernelse af gamle vægge, køkkener og belægninger.
  2. Spartling og reparation af vægge: Klargøring af overflader samt eventuel opsætning af filt.
  3. Gulvafslibning og gulvbehandling: Professionel slibning af trægulvet samt påføring af lak, lud eller olie.
  4. Montering eller tilpasning af fodpaneler: Paneler tilpasses det færdige og plane gulv.
  5. Maling af vægge og lofter: Malerarbejde udføres ovenpå færdigbehandlede, afdækkede gulve.
  6. Maling af fodpaneler, stuk og øvrigt træværk: Sidste finish for helt skarpe linjer.

Denne rækkefølge reducerer risikoen for skader, begrænser ekstraarbejde og sikrer, at hvert trin udføres på det optimale tidspunkt.

Hvad serien "De bedste år" har lært os om renoveringsprojekter

Måske har du set den populære tv-serie De bedste år? Her følger vi parret Mathias og Louise, spillet af Magnus Millang og Stephania Potalivo, der i ivrig flyttefeber overtager deres nye “drømmehus”. Som mange andre nye husejere kaster de sig direkte over flyttekasserne, slæber tunge sofaer over dørtærsklen og begynder optimistisk at åbne for malerbøtter – alt imens gulvene skriger på en kærlig hånd.

Det fører hurtigt til den klassiske renoveringsfælde. Midt i flytterodet, maler lugten og skrammede hjørner opdager parret, at de nu skal flytte samtlige møbler ud igen og dække alt af for at få slebet de slidte trægulve.

Scenen er skrevet med et glimt i øjet, men virkeligheden ude i de danske hjem er ikke langt fra. Det er altid markant nemmere, billigere og mere skånsomt at lade os slibe og efterbehandle gulvene, mens huset eller lejligheden står helt tom. Det sparer dig for at bære tunge møbler frem og tilbage, og du slipper for faren ved at ridse nymalede vægge og paneler.

Sådan hjælper Ideefix dig igennem renoveringen

En god planlægning betyder mindre spildtid, færre reparationer og et flottere slutresultat. Vi står klar med faglig rådgivning og professionelt håndværk, hvad end du renoverer et enkelt rum, en lejlighed eller et helt hus:

Hvorfor vælge Ideefix til dit gulvarbejde

Hos Ideefix har vi mange års erfaring med gulvafslibning og renoveringsopgaver. Vi hjælper ikke kun med selve gulvet, men rådgiver dig også til de bedste resultat til dit projekt.

  • 20+ års erfaring: Grundigt håndværk udført med stor respekt for boligen.
  • 3 års garanti: Tryghed for høj kvalitet og slidstærke overflader.
  • Indeklimamærkede kvalitetsprodukter: Vi bruger udelukkende indeklimamærkede produkter og er Certified Bona Contractor.
  • Aftaler der holder: Vi møder til tiden og overholder den aftalte tidsplan.

Få et uforpligtende tilbud

Vi vender som regel tilbage inden for 24 timer, på alle hverdage.

FAQ om renovering af lejlighed og hus

Som udgangspunkt bør gulvet altid afslibes og behandles før den afsluttende maling af vægge, lofter og fodpaneler. Det giver den bedste finish og forhindrer, at slibestøv eller maskiner beskadiger nymalede flader.

Fodpaneler monteres bedst efter at gulvafslibningen er udført. På den måde slipper du for slibemærker på panelerne, og maleren kan afslutte med en pæn, skarp fuge mod væggen.

Ja, det kan man sagtens. Vi sliber helt ind til sokken med specialmaskiner. Det er dog oftest nemmest at slibe før køkkenmontering, hvis du ønsker et gennemgående trægulv under elementerne.

De fleste moderne gulve kan betrædes forsigtigt efter 24 timer. Det anbefales dog at vente 3-5 dage med at bære tunge møbler og lægge gulvtæpper på, indtil overfladebehandlingen er fuldt hærdet.

Klar til at tage det næste skridt i din renovering?

Har du spørgsmål til arbejdsrækkefølgen i dit projekt, eller ønsker du et uforpligtende tilbud på slibning af dine trægulve?

Ring til os i dag på (+45) 98 98 18 18 eller send en mail til kontakt@ideefix.dk. Lad os tage en snak om din bolig, så du får et smukt og holdbart resultat

Hvor hørte du om os?

Vi har modtaget din anmodning, men før du går kunne vi godt tænke os at høre, hvordan i fandt os.

Få dit tilbud

Du modtager dit uforpligtende tilbud inden 24 timer. Få gratis besigtigelse efter aftale.

Skal opgaven løses inden 7 dage?